Driftschef til produktionsvirksomhed

Planlægning - Drift - Ledelse

Front-Z er i dag en af Europas største leverandører af malede MDF-låger. Front-Z er en moderne og innovativ familievirksomhed, som er baseret på tillid. Virksomheden bygger på en solid håndværksmæssig baggrund og har derfor kompetencerne inden for feltet. Virksomheden er en videreførelse af Linnebergs Maskinsnedkeri, som blev etableret af Holger Linneberg tilbage i 1989. I dag leder sønnen Henrik Linneberg virksomheden. Front-Z har opnået kraftig og hurtig vækst, og virksomheden er gået fra at have 6 ansatte i 2003 til i dag at have omkring 60 medarbejdere.

Fleksibilitet og fællesskab vægtes højt. Front-Z er en dialogbaseret familievirksomhed, hvor kundekredsen typisk består af såvel større internationale koncerner, som mindre ejerledede virksomheder.

For yderligere informationer om Front-Z se www.front-z.dk.

Med reference til den administrerende direktør bliver du ansvarlig produktionsplanlægning og driftsoptimering. Du får ledelsesmæssigt ansvar for en planlægger samt tre koordinatorer og indgår i en ledergruppe, som du arbejder tæt sammen med. Du får budgetansvar for den samlede aktivitet i produktionen - herunder omkostningsbudgetter, investeringsbudgetter, lager mm., hvor du er ansvarlig for udarbejdelse og opfølgning på budgetterne. Du bliver ansvarlig for den daglige kapacitetsstyring og bemanding og skal sikre, at du har de nødvendige ressourcer og kompetencer i produktionen. Du får en bred kontaktflade internt såvel som eksternt.

Du har en teknisk uddannelse som eksempelvis maskiningeniør, produktionsteknolog, maskinmester eller lignende med minimum 3-5 års erfaring. Du har erfaring fra en produktionsvirksomhed og har solid erfaring med produktionsplanlægning og driftsoptimering. Du har en stærk IT-forståelse, er vant til at arbejde med Excel og har et godt kendskab til ERP-systemer. Har du erfaring med ROB-EX er det en stor fordel. Du har gode sprogkundskaber og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du proaktiv og selvkørende. Du er god til god til at bevare overblikket - også når det går stærkt. Du arbejder systematisk og struktureret og er god til at overholde deadlines. Som leder er du lyttende og inddragende og forstår at få dine medarbejdere med. Du har en stor personlig gennemslagskraft og er god til at kommunikere på alle niveauer i virksomheden.

Du tilbydes en spændende og alsidig stilling i en hastigt voksende virksomhed med en sund økonomi. Du får mulighed for stor indflydelse og for at sætte dit eget præg i en nøgleposition.

Vi forventer du bor i hensigtsmæssig køreafstand til virksomhedens lokation i Herning.

Kan du genkende dig selv i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "562-FRO" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan direktør Thomas Bech +45 22 89 89 76 eller konsulent Jeanet Kristensen +45 29 45 16 45 fra Sensu A/S kontaktes.