Ambitiøse systemkonsulenter til Herning

Drømmer du om at blive en del af det skarpeste konsulentteam? Vi har to ledige pladser på holdet.

Siden starten i 1996 er netIP vokset støt til i dag at være en af de stærkeste spillere inden for kundetilpassede infrastruktur- og kommunikationsløsninger. netIP er derfor med sine fem afdelinger i henholdsvis Thisted, Skive, Herning, Holstebro og Aalborg en af Danmarks hurtigst voksende og førende udbydere på markedet. Der er tale om en virksomhed, der er stolt af sine medarbejdere, sit brand og som med den ”jyske” tilgang til tingene altid sikrer at være i øjenhøjde med kunderne. En stærk, målrettet og gennemarbejdet salgsstrategi, har nu sat kursen mod yderligere vækst.

Virksomheden tilbyder gennemtænkte IT-løsninger, der matcher kundernes situation og behov indenfor datacenter, kommunikation, klienter, outsourcing, portaler, rådgivning.

netIP har en klart defineret ledelsesfilosofi, der bruges til at skabe åbenhed, tillid og tryghed. Herigennem udvikles en adræt og forandringsparat organisation, som kan tiltrække og fastholde de rette kompetencer. Vi har ingen medarbejdere, men vi har ansat en masse interessante mennesker, og dét er udgangspunktet!

For os er målinger ikke tal, men evnen til at være i kontakt med hinanden og være tilstede for hinanden.

Virksomheden er kendetegnet af kvalitet, et unikt medarbejdermiljø og et sammenhold, der rækker ud over det sædvanlige. Læs mere på www.netip.dk.

Vi har travlt, og vi ønsker løbende at tilføre de nødvendige menneskelige og faglige ressourcer til fortsat at udvikle netIP. Til at understøtte den fortsatte vækst søges nu to systemkonsulenter.

Hos netIP A/S arbejdes der inden for de fire områder: Netværk, Server, Serviceringslag og Applikation. Som systemkonsulent hos netIP A/S defineres dit arbejdsområde ud fra dine ønsker og dine spidskompetencer uanset, om det er inden for rådgivning & arkitektur, salg & design, implementering, projekter, overdragelse til drift, drift, kommunikation eller kompetence- og metodeudvikling, du brænder igennem. Du får således en konsulentstilling, der er skræddersyet til dine kompetencer og interesser, og som samtidig matcher både kundernes og markedets behov.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det forventes, at du har omkring 4 års erfaring fra en tilsvarende stilling som eksempelvis systemarkitekt, IT-konsulent, IT-supporter eller intern IT-medarbejder. Du har ligeledes erfaring med en eller flere af følgende platforme: Microsoft Server & Applikationer, Skype for Business, Microsoft RDS, Office 365, Azure, VMware eller Microsoft HyperV, Citrix, Cisco, Microsoft SharePoint. Erfaring med projektdeltagelse og rådgivning af kunder og brugere og IT-løsninger betragtes som en fordel.

Som person har du evnen og lysten til at tage ansvar og arbejde selvstændigt, og du har ambitioner om og motivation til fortsat at dygtiggøre dig ved løbende at holde dig ajour med de nyeste teknikker og trends inden for dit felt samt gennemføre eventuelle re-certificeringer og nye certificeringer.

Du bliver en del af en stærk og dynamisk virksomhedskultur med fast tilknytning til vores afdeling i Herning.

Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af et ekspertteam, hvor du får masser af faglige udfordringer og ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner. Der er således mulighed for både personlig og professionel udvikling, hvor du kommer til at arbejde med fremgangsrige og spændende kunder i Danmark. Hos netIP investerer vi i din efteruddannelse med udgangspunkt i dine ønsker og ambitioner. Vi tror på, at motiverede medarbejdere og konsulenter som får muligheder og ansvar, er dem, der bedst sikrer fortsat succes hos kunderne og yderligere vækst for netIP.

Som ansat i netIP deltager du i den fælles overskudsdeling, pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning. Herudover får du PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt faglige og sociale arrangementer. Vi tilbyder en fast månedsløn, som er konkurrencedygtig, og tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med.

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "476-nIP" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76.