Jobbet er besat!

Selvkørende logistikmedarbejder

Bliv en del af et ungt og dynamisk team i international virksomhed

Tomex A/S blev grundlagt i 1988 og er specialiseret i import og eksport af ferske og frosne fødevarer over hele verden. Virksomheden beskæftiger 80 medarbejdere, hvoraf de 40 er på hovedkontoret i Aalborg. Derudover har Tomex A/S kontorer i Sverige, Polen, Ungarn, Serbien, USA, Argentina, Dominikanske Republik, Colombia, Vietnam, Kina.

Tomex A/S er i en meget positiv udvikling og har fået opbygget et verdensomspændende netværk af pålidelige leverandører, der i kombination med virksomhedens kompetencer har gjort den til et navn på den internationale scene. Virksomheden er kendetegnet af et ungt og dynamisk miljø, hvor det sociale vægtes højt. Tomex A/S giver desuden medarbejderne mulighed for at søge stillingerne i søsterselskaberne – i særdeleshed USA, hvilket giver mulighed for et udlandsophold af 1-2 års varighed.

Til at understøtte den fortsatte vækst søges nu en selvkørende logistikmedarbejder.

Du kommer til at indgå i et team med ni engagerede kollegaer, hvor du med reference til virksomhedens Logistics Manager bliver den direkte kontaktperson for kunder og leverandører. Udover kommunikation og koordinering med disse får du således til opgave at planlægge shipping-processen, håndtere eventuelle udfordringer og sikre, at processen forløber planmæssigt. Du bliver således ansvarlig for at booke transport - både sø- og landtransport, sikre at fragt- og tolddokumenter er korrekt udformet, sikre at de veterinære godkendelser er på plads samt sikre at disse dokumenter sendes rettidigt til kunden. I samarbejde med økonomiafdelingen sikrer du ligeledes, at remburs, forudbetaling og betalingsbetingelser er på plads og accepteret af kunde og leverandør. Derudover vil du også have kontakt med virksomhedens søsterselskaber.  

Du er uddannet indenfor shipping, logistik eller transport, og du har minimum 2-3 års erfaring fra en lignende stilling - og gerne fra en international virksomhed. Som person er du ansvarsbevidst, selvstændig og beslutningsdygtig, og du arbejder systematisk, struktureret og med en "kan og vil"-attitude. Du er proaktiv, detaljeorienteret og vedholdende, og du er kendetegnet af et godt overblik, et stort drive og gåpåmod. Du er tillidsvækkende og imødekommende, hvilket i samspil med dine gode kommunikations- og samarbejdsevner gør dig i stand til at skabe og vedligeholde gode relationer. Du har en god IT- og procesforståelse, og du har erfaring med ERP-systemer - gerne Navision. Hvis du ligeledes er erfaren bruger af Microsoft Excel og Microsoft Access-databaser, er det en stor fordel.   

Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau, og behersker du ligeledes fransk, spansk eller tysk er det en fordel.

Du er bosat i hensigtsmæssig køreafstand til virksomhedens hovedsæde i Aalborg. 

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende stilling med frihed under ansvar i en veldreven international virksomhed, der er kendetegnet af et godt socialt miljø og en flad struktur med en åben og direkte kommunikation medarbejdere og ledelse imellem. Det er en stilling med gode karrieremuligheder og med mulighed for at gøre en forskel.  

Kan du genkende dig selv i stillingen så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "553-TOM" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Lisa Schouenborg Andreasen på + 45 22 88 04 20.

For yderligere oplysninger om Tomex A/S se www.tomex.com.

Jobbet er besat!